torsdag den 19. februar 2009

Queenstowns omegn og sydkysten af Sydøen

Queenstown byder også på andet end adventure-gys.

Mange optagelser fra Ringenes Herre (Lord of the Rings) er foretaget i området omkring Queenstown.

Vi tog blandt andet på en tur til Paradise.




Efter Queenstown kørte vi sydpå for at følge sydkysten og derefter østkysten hele vejen op til nordkysten. Vi skulle sejle tilbage til Nordøen fra Picton, der ligger på nordkysten af Sydøen.
Indtil nu havde vi set flere køer end får. Det ændrede sig hernede på det nederste af Sydøen.
På vejen blev vi ”lettere forsinket” af en fårehyrde der var ved at flytte sine får. Det foregik med bil og hunde – meget hyggeligt.

Første stop var en forstenet skov fra Jura tiden – nu blottet ved Curio Bay ca. 80 km. øst for Invercargill.
Ud over de forstenede træstammer var der også pingviner ved kysten.

Det var kun muligt at se de forstenede træstammer ved lavvande, så det skulle koordineres lidt, da næste stop også kun kunne ses ved lavvande – Cathedral Cave. Der er mulighed for at se både sæler og søløver inde i grotterne, men så heldige var vi ikke denne gang. Til gengæld var vi heldige med vejret :-)

Ingen kommentarer: