Northern Vietnam - Sapa area

Efter et par dage i Hanoi, tog vi nattoget til LaoCai, en grænseby til Kina. Herfra blev vi hentet af Topas Ecolodge´s shuttlebus og kørt 1½ time til Ecolodgen. Den ligger ca. ½ times kørsel på den anden side af Sapa. Topas Ecolodge er bygget af det danske rejseselskab Topas i 2003.


Lodgen ligger på en bjergkam og man har hver sit hus – alle sammen med udsigt over rismarkerne og de smukke bjerge.

Landsbyerne i nærområdet tilhører de 4-5 forskellige stammer, der holder til i dette område. Nogle har kinesiske rødder, andre thailandske og vietnamesiske rødder. Deres historie går 3-4 tusind år tilbage.

Vores lille vandretur gik til den lille Tai landsby (Ban Ho).

Den skal ikke forveksles med en thai-landsby. På vejen mødte vi to damer fra Black Hmong stammen.

De fulgte os hele vejen til Ban Ho i forsøget på at sælge os nogle af deres ting.

I Ban Ho var vi blandt andet inde at besøge en familie, hvor kvinderne var ved at lave risbrændevin, mens mændene så TV og røg cigaretter. Vi så også et andet hus, hvor man var i gang med at hæve loftet. De bærende stolper blev løftet op, mens der blev sat sten under. Det så lidt hasarderet ud, men missionen så ud til at lykkes.

Turen tilbage til lodgen foregik på taxa-motorcykler!

De danske bestyrere af lodgen, Liselotte og Mogens samt deres to børn Magnus og Astid gjorde dette fantastiske sted til en superoplevelse. Vi fik slappet lidt af, og Jacob fik leget med andre børn. Vi så ham næsten ikke i 3 dage J Han blev taget med op i deres privat og var også på besøg i ”staff-house”. En dag tog Mogens børnene med ned til vandfaldet for at bade.

Alt i alt et dejligt sted bestyret af nogle åbne, initiativrige og entusiastiske mennesker.

Hanoi, Vietnam

Vi ankom til Hanoi fredag aften og tog en taxa ind til jysk rejsebureaus hotel i Hanoi. Det viste sig at alt var optaget. De foreslog et andet hotel i samme prisniveau som ”Jysk hotel” – 50 m længere ned af Hung Hom. Der tog vi ned og fik et værelse. Det viste sig at være noget skrabet – men dog rent… Prisen var 23 US$

Næste morgen opgraderede vi os til et bedre hotel, (Hotel Elegance). Det var godt nok tre gange så dyrt, men 10 gange bedre. Men ok, det var også juniorsuiten :-)

Jeg tror, at alle scootere i Sydøstasien kører rundt i Hanoi – trafikken her er et liv for sig selv.

Man skal virkelig passe på for ikke at blive kørt over. Fortovene er fyldt med parkerede scootere, så man skal gå ude på gaden – og her skal man passe på. Der er scootere overalt – og i alle retninger – også på ensrettede gader – ja selv på motorvejen kørte der scootere og cykler i alle retninger.

Alligevel skulle det lykkes at støde ind i en bekendt hjemmefra - William Lie, kendt fra IBM (nu pensioneret), IBM golfvest og Kalø Golf klub :-)

Kuala Lumpur, Malaysia

For at komme fra Borneo til Hanoi til en fornuftig pris, benyttede vi igen-igen AirAsia. Vi fløj til Kuala Lumpur. Vi havde fået et lille hint om, at AirAsia ikke altid var lige gode til at overholde deres tidsplan, så vi skulle give os nogle ekstra timer i forbindelse med flyskift. Vi valgte derfor at tage et par dage i Kuala Lumpur inden vi ville flyve videre til Hanoi i Vietnam.

I Kuala Lumpur bruger AirAsia en anden lufthavn (KLCC), end den normale internationale lufthavn (KLIA), men man kunne komme med deres egne busser til ”Sentral” for 8 MYR (hvilket svarer til 12 dkr). Så det var meget let og billigt.

Vi brugte naturligvis tiden på at se Petronas towers og KL-tower.

Inde i det store indkøbscenter i Petronas, så vi denne kæmpe sommerfugl - vel 15-20 cm i vingefang.

KL Tower set fra vores hotelværelse.

Jacob fik muligheden for at prøve en svævebane fra KL tower - dog ikke fra toppen. Det havde nok også været lige vildt nok, da det er verdens 4. højeste bygning.

Vi havde fundet et godt hotel inde i China town, Swiss inn - selv om det bedste ved hotellet nu var placeringen ...

Selv om Kuala Lumpur er en hyggelig blev vi nu hurtigt enige om, at Borneo var bedre og hyggeligere samt, at Hong Kongs skyline var noget sejere :-)

Borneo - Sepilok og Sukau

Første stop lørdag morgen var Orangutangcentret, Sepilok, der ligger ½-1 times kørsel fra Sandakan. Her redder man orangutang unger, der af forskellige årsager er efterladt i junglen.


Vis Borneo på et større kort

De opfostres og trænes til at kunne komme tilbage til junglen. Orangutanger har en meget menneskelig opførsel, og navnet betyder da også mennesket i skoven.

Vi overværede morgenfodringen kl. 10, og gik derefter rundt i parken resten af formiddagen.

Vi spiste frokost nede ved havnen, så de lokale fiskere lande fisk, rokker og hajer samt vi besøgte fiskemarkedet.

Efter frokost gik turen med jetty ca. 1½ time langs kysten og 1 time op ad Kinabantan-floden for at nå vores lodge i Sukau.

Det lyder jo temmelig afsides, men sandheden var, at vores lodge ikke var det eneste, men var et blandt 8 lodges helt derinde i regnskoven – typisk – der er ikke mange turisttomme steder tilbage i verden.

Nå, men det spolerede nu ikke vores tur. Det var fantastik. Vi cruisede på floden både morgen, eftermiddag og aften
Vi havde nogle meget spændende dage på lodgen. Vi havde rigtig mange gode naturoplevelser og så blandt andet vilde orangutaner, krokodiller, næseaber (proboscus monkey), macaque-aber næsehornsfugle (hornbill), isfugle og mange flere dyr/fugle.

Vi var også på junglevandring ca. 1 times tid, hvor det eneste vi så var igler … Vi var dog forberedte og havde taget iglesokker på.