søndag den 30. november 2008

Chiang Mai og Mae Sa elephant camp

Vi ankom til Chiang Mai søndag eftermiddag - tidsnok til at se søndagsmarkedet, der startede ved solnedgang. Der var rigtig mange mennesker.

Vi var lige ankommet til markedet, da vi mødte en dansk turistpoliti-volontør. Lars Schäfer havde boet i Chiang Mai i 4 år og brugte sin fritid på at hjælpe turister, der havde brug for hjælp. Han anbefalede os at spise ved første tempel på venstre hånd. Det viste sig at være et stort spisemarked stoppet med lokale thaier. Det var god og billig mad.



På vej hjem så vi en stor stander med lanterner. Den var fra årets lysfest. Til forskel fra Cambodia, hvor lysene blev sendt i både ned af floden, sendes lysene til himmels i lanterner.
Vi havde aftalt med taxachaufføren, vi brugte fra lufthavnen, at leje ham hele mandagen til at køre os rundt til diverse seværdigheder i området.

Mandag morgen tog vi op til Mae Sa Elephant Camp. Det var et turiststed med stort T, hvor man købte en pakke indholdende elefantopvisning, oksekærrekørsel, spisning og bambusrafting.



Elefanterne kunne blandt andet male og spille fodbold.

Tur med oksekærre ...

Tur på elefantryg ...

... samt flodtur på bambustømmerflåde.

Det var ikke lige hvad vi havde forventet, men ikke desto mindre blev det en hyggelig tur. Det kostede mange penge (1500 bath = 250 kr. pr person), men der var også mange mennesker ansat, så det var vel ok… Det så ud til at både mennesker og dyr havde det godt.
Næste stop var ved et slangezoo, hvor der var slangeshow med bl.a. 2 meget giftige cobraer.

Det var en meget skræmmende oplevelse både at se showet men også at opleve en zoo, der ikke var specielt dyrevenlig. Vi snakkede om, hvad vi havde lyst til at opleve og dermed også havde lyst til at støtte. Vi fravalgte derefter et abeshow og et tigershow. Vi havde ikke lyst til at støtte mere dyreudnyttelse. Skal vi se tigre, skal det være under deres præmisser i naturparker.

Vi kørte i stedet hen til et sted, hvor de lavede store papirsparaplyer/parasoller a la dem man kan få i drinks – blot i fuld størrelse. Det var meget spændende og utroligt flot håndværk.
Her står det nylavede papir til tørring
Her laves paraplyskelettet.

Her fik jeg malet en drage på min kamerataske :-)


Sidste stop på vores dagstur var det lokale tempel, Wat Phra That Doi Suthep, der er et af Thailands helligste. Det var også flot med 306 trin op til tempelet. Gelænderet var udsmykket som en drage hele vejen op. Der var en flot udsigt over Chiang Mai.



De næste dage slappede vi af i Chiang Mai, inden vi torsdag tog videre op i bjergene med bus til byen Pai.

tirsdag den 25. november 2008

Koh Kood, en Bountystrand

Tæt på grænsen til Cambodia ligger en øgruppe, der består af de to store øer Koh Chang og Koh Kood, samt en række mindre øer. Hele området er et naturreservat …

Vi havde udset Siam Beach Resort på øen Koh Kood, som det sted vi ville bo på først, både pga. af den gode strand og den fornuftige pris. Vi ville så prøve et andet sted efter nogle dage.

Vi sejlede derfor fra Koh Chang til Koh Kood med speedbåd, hvilket tog et par timer.

Vi blev sat af på bådebroen ved vores resort. Omkring halvdelen af øen kan man kun komme til fra vandsiden. Der findes kun en vej på øen, og den er ikke ret god.

Vi fik vores strandhytte og endte med at bo der i en hel uge …





Det var et dejligt sted, roligt og hyggeligt og der var mulighed for at snorkle.

Tjenerne var en flok unge mænd, der en gang i mellem måtte sige: ”No hab banana today!”
Der var altid noget restauranten var gået tør for. Men de var flinke, selv om det ikke altid var til at forstå deres engelsk.

Om aftenen blev der tændt op i den store grill.

Fiskerbådene lå ude på vandet om natten med deres lys tændt for at tiltrække fiskene.

Der var indrettet et massagested i vandkanten, så man kunne se og høre vandet, mens kroppen fik sig en ordentlig tur thaimassage.

Stranden vendte mod vest, og nogle aftener var der flot solnedgang.
En dag tog tjeneren Dao os med på en tur ud til den flydende fiskerlandsby og til øens vandfald .





Vi var også på snorkletur til øen Koh Lang. Der var ca. en times sejlads med speedbåd hver vej.

Det var en god uges ferie efter næsten 6 ugers rejse.



Lørdag tog vi båden tilbage til Trat på fastlandet, ca. 2 ½ times sejlads (350 Bath/60 kr.) og videre til Bangkok med bus, ca. 5 timers kørsel (700 Bath/120 kr.) på 1.klasse

Søndag middag fløj vi med det sædvanlige flyselskab AirAsia.com til Chiang Mai i det nordlige Thailand (2700 Bath / 350 kr) – en tur der ville have taget ca. 11-12 timer i bus.

søndag den 23. november 2008

Siem Riep - Poipet - Koh Chang

Vi rejste ud af Cambodia via grænsebyerne Poipet (Cambodia) og Aranya Prathet (Thailand).
Det skulle være den bedste vej af de to, der var at vælge imellem. Den anden skulle være værre end ”vejen til Helvede”…

Den vi kørte på var en dårlig jordvej. Vi sad og funderede over, hvordan det mon ville være gået, hvis det havde regnet. Så havde det været ren mudder at køre i.
Rygterne siger, at flyselskabet, der flyver mellem Thailand og Angkor Wat, har betalt for ikke at få vejen lavet. Nu er man trods alt i gang med at lave broer over alle vandløbene – der var mange. Der er kun et par stykker, der er blevet færdige. Men det går da fremad

Turen til grænsen kunne tage alt mellem 5 og 12 timer, vores rejse tog ca. 6 timer, så efter forholdene var vejen nok god nok.



Behøver man egentlig førerhus på en lastbil?! - eller er det en bus...

På vejen overhalede vi nogle af robådsaktørerne fra waterfestivalen – der var fest på lastbilen.

Der blev tørret ris i kanten af vejen og riskviste blev pakket i poser.


Poser skal der bruges mange af, så her kommer friske forsyninger!!!

Grænsebyen var ikke særlig indbydende at se på. Lige ved grænsen lå der flere kasinoer til ære for thailænderne - spil er forbudt i Thailand. – resten af byen så fattig og mudret ud.



Det tog ca. 1½ time at komme over grænsen. Kontrasten til Thailand var enorm. Gode busser, gode veje ikke så meget larm. Farten var pludselig 110 km/t i stedet for 40.

Kl. 18:30 nåede vi færgelejet i Trat. Vi skulle videre ud på Koh Chang. Sejlturen tog omkring en time – så det var halvsent inden vi nåede et hotel vi havde booket for natten.