Jeg snakkede med en finne, der netop havde åbnet et hotel 50 m længere nede af gaden. I sidste uge var han blevet overfaldet af en bande ved hotellet. De tog blandt andet hans nye scooter, mens han løb for livet. Da han følte sig sikker, trykkede han på fjernbetjeningen til sin scooter, hvorefter den stoppede. Banden opgav scooteren og flygtede, og han hentede sin scooter…
Det kunne dog ikke ændre indtrykket af cambodianerne som et meget imødekommende, venligt, smilende og hyggeligt folk. Desværre var det et meget fattigt land med megen sygdom, dårlige veje og mange invalide.
Cambodia har har haft en grusom historie med mange krige. Under 2. verdenskrig blev Cambodia invaderet af Japan og siden har Cambodia været i krig med USA og Nordvietnam. Disse krige var i 60erne og begyndelsen af 70erne. Umiddelbart i forlængelse heraf kom der en borgerkrig, der endte med rædselsregimet ”de røde khmer”. I løbet af de 3 år Pol Pots regime var ved magten, regner man med at omkring 2 millioner Cambodianere mistede livet. Regimet sluttede ved en vietnamesisk invasion i 1979. De røde khmer fortsatte i guirillakrig og først i 1998 kom der fred i landet – samme år som Pol Pot døde. Det er derfor ikke svært at forstå hvorfor landet er så fattigt.
Cambodia er stadig præget af de mange landminer, der ligger overalt, så man opfordres til ikke at gå væk fra vejene – ikke noget med at gå i skoven for at tisse.

D. 9.november var det Cambodias uafhængighedsdag, med parader og opvisning til ære for kongen. Der var naturligvis meget militær og politi på gaden, men alle var glade. Opfattelsen var nu også, at de var glade for den nye Kong Sihamoni, søn af Kong Sihanouk, der abdicerede i 2004.







Ingen kommentarer:
Send en kommentar