Saigon og Cu Chi tunnelerne

Som følge af oversvømmelserne i det nordlige og centrale Vietnam, blev vi rådet til ikke at tage til Hue og Hoian der ligger i det centrale Vietnam.
Vi valgte derfor at flyve direkte til Ho Chi Minh City, tidligere kaldet Saigon. Byen ligger i det sydlige Vietnam, omkring 2000 km fra Hanoi. Vi fløj med Vietnam Airlines, et selskab, der for få år siden benyttede afdankede Aeroflot fly... Det gør de heldigvis ikke mere.
Saigon er stadig det foretrukne navn blandt vietnamesere, så det vil jeg også benytte her.
Vi boede på det centralt placereede Canadian Hotel. Saigon er mere vestlig end Hanoi, så vi fik burger for første gang i lang tid. Det var dejligt. Trafikken her er nogenlunde den samme som Hanoi, bortset fra, at man dog overholder rødt lys i Saigon – næsten… I Saigon alene er der 4 millioner scootere, så de var ikke alle sammen i Hanoi.


En tur gennem en af de mange parker ...

Vi bestilte en ½ dags tur til Cu Chi tunnelerne, der ligger omkring 50 km fra Saigon. Hulerne brugtes af VietCong i krigene mod USA i 60erne og 70erne og senere mod Cambodia i 1979.

Vietnam er et stort og stærkt land, og som guiden stolt sagde med klingende Texas accent: ”Vietnam is the only country in the world that has kicked out the americans.” Guiden selv solgte marihuana til de amerikanske soldater i krigen. Han var da 7 år.

VietCongerne boede i Cu Chi tunellerne under store dele af krigen. De havde gravet gange i flere etager. Gangene i hulesystemet, der er over 200 km langt, er ikke meget mere end 50 cm i høje, så man skal ikke være for stor, og ikke have for meget klaustrofobi eller være mørkeræd, hvis man skal derned.

Vibse og jeg var ikke dernede, men Jacob tog turen igennem en tunnel – sejt.

Når Vietcong’erne lavede mad, havde de lavet deres udluftningssystem sådan, at røgen kom ud op til 500 m væk fra køkkenet. Når amerikanerne bombede hvor røgen kom op, sad vietnameserne stille og roligt og spiste. Både vietnameserne og amerikanerne led naturligvis store tab i denne meningsløse krig.

Vi så også de forskellige fælder vietcong’erne brugte mod amerikanerne.

I det hele taget var det en voldsom oplevelse.

Krigene (og styret) har naturligvis også betydet megen fattigdom i Vietnam, men de sidste 10 år har udviklingen gået den rigtige vej. Eksempelvis er antallet af folk under fattigdomsgrænsen er faldet fra 50% til 10% de sidste 10 år. Cyklen er skiftet ud med scooteren. Antallet af hoteller fra steget fra 5 (fem) til tusindvis i Saigon.