søndag den 30. november 2008

Chiang Mai og Mae Sa elephant camp

Vi ankom til Chiang Mai søndag eftermiddag - tidsnok til at se søndagsmarkedet, der startede ved solnedgang. Der var rigtig mange mennesker.

Vi var lige ankommet til markedet, da vi mødte en dansk turistpoliti-volontør. Lars Schäfer havde boet i Chiang Mai i 4 år og brugte sin fritid på at hjælpe turister, der havde brug for hjælp. Han anbefalede os at spise ved første tempel på venstre hånd. Det viste sig at være et stort spisemarked stoppet med lokale thaier. Det var god og billig mad.



På vej hjem så vi en stor stander med lanterner. Den var fra årets lysfest. Til forskel fra Cambodia, hvor lysene blev sendt i både ned af floden, sendes lysene til himmels i lanterner.
Vi havde aftalt med taxachaufføren, vi brugte fra lufthavnen, at leje ham hele mandagen til at køre os rundt til diverse seværdigheder i området.

Mandag morgen tog vi op til Mae Sa Elephant Camp. Det var et turiststed med stort T, hvor man købte en pakke indholdende elefantopvisning, oksekærrekørsel, spisning og bambusrafting.



Elefanterne kunne blandt andet male og spille fodbold.

Tur med oksekærre ...

Tur på elefantryg ...

... samt flodtur på bambustømmerflåde.

Det var ikke lige hvad vi havde forventet, men ikke desto mindre blev det en hyggelig tur. Det kostede mange penge (1500 bath = 250 kr. pr person), men der var også mange mennesker ansat, så det var vel ok… Det så ud til at både mennesker og dyr havde det godt.
Næste stop var ved et slangezoo, hvor der var slangeshow med bl.a. 2 meget giftige cobraer.

Det var en meget skræmmende oplevelse både at se showet men også at opleve en zoo, der ikke var specielt dyrevenlig. Vi snakkede om, hvad vi havde lyst til at opleve og dermed også havde lyst til at støtte. Vi fravalgte derefter et abeshow og et tigershow. Vi havde ikke lyst til at støtte mere dyreudnyttelse. Skal vi se tigre, skal det være under deres præmisser i naturparker.

Vi kørte i stedet hen til et sted, hvor de lavede store papirsparaplyer/parasoller a la dem man kan få i drinks – blot i fuld størrelse. Det var meget spændende og utroligt flot håndværk.
Her står det nylavede papir til tørring
Her laves paraplyskelettet.

Her fik jeg malet en drage på min kamerataske :-)


Sidste stop på vores dagstur var det lokale tempel, Wat Phra That Doi Suthep, der er et af Thailands helligste. Det var også flot med 306 trin op til tempelet. Gelænderet var udsmykket som en drage hele vejen op. Der var en flot udsigt over Chiang Mai.



De næste dage slappede vi af i Chiang Mai, inden vi torsdag tog videre op i bjergene med bus til byen Pai.

Ingen kommentarer: