fredag den 10. oktober 2008

Bangkok

Vi er nu kommet til Bangkok efter en lang flyrejse. Qantas gjorde nu ellers hvad de kunne for at gøre turen behagelig :-) - godt selskab.


Vis Bangkok på et større kort

Efter check-in på hotellet onsdag aften, spiste vi på den meget hyggelige restaurant, Harmonique, der ligger rundt om hjørnet fra Jysk rejsebureaus hotel, New Road Guest House, hvor vi er indlogeret.


Torsdag var vi på Klong-tur, en guided bådtur i Bangkoks klongområde.

Klongerne er Bangkoks svar på Venedig. En spændende formiddag, hvor vi sejlede rundt i både den billlige og dyre ende af Klongerne.

Her så vi dagligdagen, sejlende købmænd, restauranter, postbude, store varaner og meget mere.













Vi blev sat af tæt ved Grand Palace, som vi besøgte. Et fantastisk sted med templer og statuer i guld og glasmosaik – ufatteligt smukt.

Når det blæste lidt, ringede de små klokker under temlpeltagene – hyggelig detalje.





Herefter besøgte vi Wat Pho, hvor den liggende Buddha holder til - naturligvis også lavet i guld.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Mogens + familie. Godt at se, at i er kommet frem og har kunnet stoppe revolutionen :-) Forsat god tur!