tirsdag den 21. oktober 2008

Borneo - Kota Kinabalu


Vis Borneo på et større kort

Mandag d. 13. ankom vi til Kota Kinabalu, den største by i delstaten Sabah på den Malaysiske del af Borneo. De 9 dage på Borneo er tilrettelagt hjemmefra i samarbejde med det lokale Ecotours Borneo og består af guidede ture hver dag. Vores tur kan i detaljer ses på denne hjemmeside . Det foregår på et meget højt niveau, med rigtig gode guider – men ikke opstyltet og fisefornemt J Hovedårsagen til, at vi valgte dette selskab, og bookede allerede hjemmefra, var for at være sikker på at kunne bo på deres ecolodge i Sukau, - et lille hotel der ligger ca. 2 ½ times sejlads op af floden Sungai Kinabatangan fra Sandakan.

Vi blev introduceret for guiderne JC og Putra – to meget flinke, åbne og behagelige guider. Dem havde vi i de tre dage vi var i Kota Kinabalu (KK) og omegn.

JC viste os rundt på natmarkedet, hvor vi endte med at spise to aftener – den ene gang sammen med JC efter dagens arbejde. Det var fantastiske oplevelser – fantastisk mad




Onsdag var vi på en lille junglevandring med JC for primært at kigge efter lizards og andre krybdyr. Det foregik på den lille ø Palau Gaya ud for Kota Kinabalu – eftermiddagen tilbragte vi på stranden på øen Palau Manukan med badning og snorkling.




Torsdag gik turen væk op i højlandet til Crocker Range – forbjergene til Mt Kinabalu, Sydøstasiens højeste bjerg (4101 m). Her var vi ude at gå på 5 hængebroer i junglen, der var 41m over jorden. De blev i sin tid brugt til at udforske dyrelivet i junglen, da man fandt ud af, at det meste liv foregik i toppen af regnskoven. Nu er det mest en turistfælde. Heldigvis er lavsæsonen lige startet, så vi havde broerne for os selv. Vibse har jo lidt højdeskræk, så hun holdt krampagtigt fast i tovene, hvilket resulterede i at hun kom til at køre hånden over en hveps, som stak hende. Hun overvandt dog både højdeskræk og stik og kom sikkert i mål :-)





Herefter så vi den blomst der har den største blomst i verden – op til 1m i diameter. Den vi så, var ca. ½ meter i diameter.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Mogens. Der ser jo slet ikke farligt ud - hvor var hovedjægerne?! Men ellers ser I ud til at have en dejlig tur, så "keep updating", det er tiltrængt i en stressende hverdag :-) Henrik

Mogens Hyldgaard sagde ...

Hej Henrik
Rent faktisk er Putra (guiden til højre på billedet) efterkommer af hovedjægerne, og har boet i langhusene nede i delstaten Sarawak. Han fortalte beretninger om ofringer og dagligdagen i disse hovedjægersamfund nu. Som du sikkert ved blev hovedjægerne forbudt at udføre deres makabre job i 1920erne.