Vi fandt et hyggeligt sted at overnatte et godt stykke oppe af Mt. Ruapehu, den største og yngste af de tre vulkaner i nationalparken.
Vi nåede lige en vandretur rundt på bjerget sidst på eftermiddagen. Det var en rigtig flot tur, der gik gennem den karakteristiske new zealandske bregneskov samt vulkanske bjerglandskaber.
Da vejret næste dag ændrede sig, kunne man næsten fornemme Saurons vrede.
På vej op til skisportsstedet på Mt. Ruapehu, så vi et nyt landskab, hvor det hvide mos nærmest lignede sne – meget specielt, overraskende og flot.
Det tågede og dårlige vejr betød, at udsigten ikke var så flot, men ”The wall” var stadig fantastisk, selv om vi måtte tænke os til udsigten til Mt Doome fra væggen. Det var endnu en LOTR lokalitet.
På vejen videre sydpå mod Wellington kørte vi gennem endnu et spektakulært område – hvilket er typisk new zealandsk.
Vi overnattede i Wellington. Næste morgen tog vi færgen over Cook Strædet til sydøen. Strædet er kendt for de kraftige vinde, der blæser her. Heldigvis var det en rolig dag. Det regnede dog og var gråvejr, hvilke gjorde at det flotte landskab ikke viste sig fra den bedste side. Det var ret hyggeligt, da en stor flok delfiner slog følge med skibet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar