Mandag morgen tog vi op til Mae Sa Elephant Camp. Det var et turiststed med stort T, hvor man købte en pakke indholdende elefantopvisning, oksekærrekørsel, spisning og bambusrafting.
Næste stop var ved et slangezoo, hvor der var slangeshow med bl.a. 2 meget giftige cobraer.
Det var en meget skræmmende oplevelse både at se showet men også at opleve en zoo, der ikke var specielt dyrevenlig. Vi snakkede om, hvad vi havde lyst til at opleve og dermed også havde lyst til at støtte. Vi fravalgte derefter et abeshow og et tigershow. Vi havde ikke lyst til at støtte mere dyreudnyttelse. Skal vi se tigre, skal det være under deres præmisser i naturparker.
Vi kørte i stedet hen til et sted, hvor de lavede store papirsparaplyer/parasoller a la dem man kan få i drinks – blot i fuld størrelse. Det var meget spændende og utroligt flot håndværk.
Her står det nylavede papir til tørring





Fiskerbådene lå ude på vandet om natten med deres lys tændt for at tiltrække fiskene.







