tirsdag den 27. januar 2009

Melbourne - Sydney, Australien

Vi havde fået lov til at parkere vores lejede bil hos Thrifty Car Rental i Melbourne lufthavn. Da vi kom tilbage fra Tasmanien, var bilen tappet for strøm. Så det var ret heldigt, at vi netop holdt på en Thrifty parkeringsplads. Vi fik en anden bil og kørte ud af Melbourne.

Næst dag kørte vi til Lakes Entrance, en ferieby, der ligger i den østlige ende af ”90 Miles Beach”.

Her indlogerede vi os på det lokale YHA, hvor der både blev tid til en strandtur med store bølger og 9 hullers golf på den lokale bane. Mit første spil golf på turen – pris 60 kr.

Af sikkerhedsmæssige årsager bader man kun, hvor der var livreddere. De havde afmærket ca. 100 m af stranden, hvor der eksempelvis også var sat hajnet op.



Torsdag kørte vi nordpå gennem Snowy River National Park – et stort naturområde, hvor vi bl.a. kørte 100 km på grusvej.

100.000 hektar af området havde været udsat for skovbrand i 2003. At ramle ind i en skovbrand var da også vores største frygt på vores tur.




Vi bestemte os for at tage et ordentligt stræk og fortsatte forbi Canberra op til Wollongong, 70 km syd for Sydney.

Wollongong havde også en god strand med gode bølger.



Her slog vi lejr for de to sidste dage, inden vi skulle til Sydney.

Ingen kommentarer: